Regeringen vil sætte statsborgerskabsproces i bero, hvis man er under politi-mistanke
Borgerlig Tabloid - Podcast tekijän mukaan B.T.
Hvis du som udlænding i dag har fået en fængselsstraf, skal du ikke sætte næsen for højt op efter at blive dansk statsborger. For det bliver du ikke. Det siger loven allerede i dag. Det gælder også, hvis du idømt mildere straffe end fængsel - fx for terrorisme, bandekriminalitet, seksualforbrydelser eller lignende. Intet pas til dig. Og hvis du bare er sigtet i en sag - hverken tiltalt eller dømt - så bliver din ansøgning om dansk pas sat i bero, til sagen er afsluttet hos politiet eller domstolene. Men nu lægger regeringen op til, at man også kan sætte ansøgningen om statsborgerskab i bero, hvis man bare er MISTÆNKT i en politiefterforskning. Står det til regeringen, skal den blotte mistanke altså være nok til at din sag bliver sat i bero hos udlændingemyndighederne.Men er det retfærdigt? Eller er det et brud på den mest grundlæggende læresætning i en retsstat, der siger: du er per definition uskyldig, medmindre du er fundet skyldig ved en domstol.Gæster:Kristian Bøgsted, indfødsretsordfører, Danmarksdemokraterne.Anders Kronborg, indfødsretsordfører, Socialdemokratiet.Eva Ersbøl, jurist og Ph.D, tidligere seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.Vært: Ali AminaliTilrettelægger: Josephine RombyRedaktør: Pola Rojan Bagger