E7. De københavnske saloner
Alletiders Fest - Podcast tekijän mukaan Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Kategoriat:
De københavnske saloner er fyldt med kendisser, pengemænd og morgendagens stjerner i guldalderen. Og du er inviteret med til Friederike Bruns salon i 1812 Salonen fungerer som et slags talentshow for nye talenter, hvor eliten kan høre det nyeste og bedste fra kulturens verden. Johan Ludvig Heiberg er helt forgabt i Friederike Bruns datter Ida, der skal danse. Men Johans mor mener, hun er for international og ”mest til dans”. Vi er i Danmarks guldalder med kunstnere som Oehlenschläger, H.C. Andersen og Thorvaldsen, som skal blive afgørende for vores kunstneriske selvtillid og Danmark som nation. Værterne Julie Ralund og Thomas Klinkby tager med til fest og får hjælp af Maja Lykketoft, der er kulturformidler, litterat og salonekspert og huskok Birgitte Kampmann, der laver mad.Værter: Julie Ralund og Thomas Klinkby. Lyd og redigering: Gustav Niepoort. Redaktør: Troels DonnerborgSerien Alletiders Fest er blevet til med støtte fra William Demant Fonden og produceret af Buddy Buddy for Nationalmuseets mediehus Vores Tid.