”Matchday og Kampdag” – Morten Bruun
Andre Sider - Podcast tekijän mukaan Saxo & Mediano
Kategoriat:
Fodbolden spiller en markant rolle i det kulturelle landskab. Med to markante og populære bøger har Morten Bruun leveret afgørende bidrag til fodboldens kulturhistorie. Det startede med bogen ”Matchday” om engelsk fodbold og engelske stadions. Derefter fulgte ”Kampdag”, der vendte blikket mod dansk fodbold. To bøger der summer af fortælleglæde og passion for det spil, der er blevet beskrevet og besunget af nogle af klodens største forfattere. Morten Bruun er uddannet journalist og har i tyve år arbejdet som fodboldekspert og kommentator. Siden 2004 har han kommenteret kampe fra Premier League, hvilket har givet ham en enestående mulighed for at dyrke sin livslange passion for engelsk fodbolds kulturhistorie. Nu arbejder han som kommentator på TV2, hvor han bl.a. er ekspertstemmen ved Danmarks landskampe. Bøgerne er udkommet på Politikens Forlag og kan købes hos Saxo her: https://www.saxo.com/dk/products/search?query=Morten+bruun Podcasten Andre Sider er blevet til i et samarbejde mellem Mediano og Saxo. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.