65 I Er fake motorlyd i elbiler cool? Vild Skoda er ugens bil, og vi ringer til Motorstyrelsen!

Bilklubben - Podcast tekijän mukaan RadioPlay - Maanantaisin

Afsnit 65 er publiceret d. 29. august, 2022.Støt op om Bilklubben ved at besøge vores webshop: bilklubbenpodcast.dkDer er fuld knald på programmet i denne uge af Bilklubben, så lad os bare kaste os ud i det: Vi skal både tale om vores uge, der bl.a. bød på afhentning af ønskeplader til Breinholts Fiat Panda, mens Richter og NP er i fuld gang med at forberede vores Live-event i Lynge. Så skal vi også igennem en tætpakket nyhedssektion, som er præget af en stribe eksklusive nyheder fra USA, hvor vi netop har overstået den famøse "Car Week" i Monterey. Dernæst skal vi videre til Ugens Bil, som denne gang er en Skoda Enyaq RS Coupé, der deler vandene hos vores værter. For er det egentlig cool, at lave en coupé SUV?I kaos-sektionen, også kaldet "Auktionsnyt" med NP og Richter er der nyt om den skumle van, vi efterlyste i et tidligere program. Og i Graukassen skal vi hjælpe flere lyttere: Her er både én, der har forelsket sig hovedkulds i en gammel Jaguar, mens en anden er i tvivl, om han skal sælge sin Porsche 996 til fordel for en Ferrari 348. Alle de muligheder!?! Godt I har Bilklubben I kan skrive ind til og få hjælp. Sidst men ikke mindst har vi Richters Quiz, som I denne uge står i hyperbilernes tegn, og der er endda også sneget sig et par lydspørgsmål ind. Glæd jer til et hæsblæsende program! Det gør vi i hvert fald.For annoncering i programmet kontakt Bauer Media.

Visit the podcast's native language site