Borgen Late Night: Krisevalget er åbnet

Statsminister Mette Frederiksen (S) trækker spændingen til det sidste – og undlod at udskrive nyvalg i tirsdagens åbningstale i Folketinget. Men folketingsvalget er helt på trapperne, og hun brugte da også netop scenen til at skyde en tæt valgkamp i gang – som et skarpt valg mellem på den ene side hendes eget lederskab og på den anden side de to borgerlige statsministerkandidaters noget mindre håndfaste kurs. Truslerne tårner sig op, men bemærkelsesværdigt nok forsøger Mette Frederiksen ikke at præsentere konkrete løsninger. Hun satser dermed på, at hun vil stå stærkest i et krisevalg, hvor også De Konservatives formand Søren Pape Poulsen har fået viklet sig ind i nye forklaringsproblemer, som tilmed ser ud til at trække partiet ned i meningsmålingerne. Se ugens udgave af BorgenLateNight – med Lars Trier Mogensen og i dagens anledning 'special guest star' Peter Lautrup-Larsen

Om Podcasten

Politisk magasin med to af landets absolut skarpeste politiske kommentatorer, nemlig Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua. De går i dybden med dansk politik - underholdende, knivskarpt og uden omsvøb. Borgen Late Night sendes hver 14. dag.