Kend dine rødder?
Civiltinget - Podcast tekijän mukaan Radio Folkemødet
Kategoriat:
Skal/bør/behøver/ønsker man at kende sine rødder?Alle mennesker har selvfølgelig rødder og arver på godt og ondt forældrenes "indsats" omkring deres tilblivelse. Nogen bliver ufrivilligt forholdt oplysninger om deres ophav. Mange såkaldte tyskerbørn i Danske Krigsbørns Forening har først som voksne fået viden om, at de har en biologisk far fra den tyske Værnemagt og måske er adopteret. En stor del af deres voksne tilværelse er brugt på at stykke livets puslespil sammen og/eller jage deres rødder - i et ofte lukket, uigennemsigtigt og uoverskueligt system. Ny teknologi og nye familieformer aktualiserer problematikken: heller ikke donorbørn bliver spurgt og lever potentielt med "rod i rødderne", uden kendskab til genetisk arv - på grund af donoranonymitet og/eller tavshed om forskning og fra forældre. Er det hensynet til børn eller forældre, der skal prioriteres højest?Deltagerne i panelet debatterer ud fra personlige erfaringer eller særlig indsigt i området. Deltagere: Birgitte Breiner (Formand, Danske Krigsbørns Forening), Henny V. Granum (Projektleder, Krigsbørnskaravanen under Danske Krigsbørns Forening), Jørn Henrik Jørgensen (Journalist, medlem af Danske Krigsbørns Forening), Lotte Kofoed (Donorbarn - Administrationsøkonom), Tine Birkebæk (Historiker BA), Lotte Printz (Moderator/Journalist, Liv i Historien) og Pernille Weiss Therkildsen (Politiker, Det Konservative Folkeparti)