Claircast # 40 - Interview Asger Lorentsen

Claircast - Jette Harthimmer - Podcast tekijän mukaan Jette Harthimmer

Interview Asger Lorentsen Han uddannede sig til gymnasielærer, men valgte siden at gå en helt anden vej, da han ikke havde lyst til at bruge al sin tid på at tjene penge, men hellere forske i at forstå det spirituelle. Jeg stødte første gang på Asger Lorentsens navn i 80´erne, hvor jeg var optaget af at læse alt hvad der fandtes af bøger om spirituel og åndelig udvikling. Der fandt jeg blandt andet hans bog: "Det kosmiske menneske". Han har udgivet mange bøger og har desuden skabt et center og et tempel på Kreta. Vi kommer i interviewet rundt om følgende begreber: Stjernemennesker - Englemennesker - Devamennesker - Lysmennesker - Indigobørn - Det store hvide broderskab - Solengle. Hvad er det? Kan du mon genkende dig selv i nogen af de definitioner han kommer med? Jeg stiller også følgende spørgsmål: Hvad er de 7. stråler? Hvordan finder man ud af, om man er et stjernemenneske? Hvad er formålet med vores liv? Hvad er et spirituelt menneske, og hvor lang tid tager det os egentlig at udvikle os? Hvad er forskellen på selvudvikling og spiritualitet? Hvorfor oplever så mange mennesker en tomhed i deres liv, på trods af, de er "rige" på så mange ting? Hør hans forslag til, hvordan man kan leve som et mere spirituelt menneske i hverdagen? Asger har sit eget forlag samt en non profit forening: Den gyldne Cirkel der tilbyder flere uddannelser og kurser. Grunduddannelsen - Verdenstjener ? Hjertehealer - Gralsuddannelsen., en esoterisk uddannelse. Når man har taget én af disse uddannelser, er man så et menneske der går ud i verden og virkelig gør en forskel? Hvem melder sig på disse kurser? Lydfilen varer 43 minutter og har nr. 40. Du kan høre den her: harthimmer.dk/podcast Asger Lorentsens hjemmeside: Den Gyldne Cirkel Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer Asger Lorentsen døde 21. januar 2012 Han vil være savnet af mange.

Visit the podcast's native language site