20: Data science i LEGO
Dataklubben - Podcast tekijän mukaan Inspari
Dataklubben skyder sæson 3 i gang, og hvad bedre end at lægge hårdt ud med LEGO, data science og Gartner Magic Quadrant for Analytics & BI Platforms 2020 – i én og samme podcast?! I denne uge møder vi Morten Ørris Poulsen, Director og Principal Data Scientist i LEGO. Morten er tidligere ansvarlig for LEGOs Business Intelligence Competency Center (BICC) og har gennem de seneste år været en del af Data Science-teamet. Glæd dig til at høre om rejsen fra at prædike ”én version af sandheden” og supportere specifikke tools til at være en del af et stort SAP-setup med open source, masser af algoritmer og data-selvforsynende afdelinger. Men hvad gør man, når en algoritme ikke er 100% sikker i sin prædiktion? Hvordan opnår mennesker tillid til algoritmerne? Og hvordan koeksisterer det mere traditionelle BICC og Data Science i praksis med hver deres platform og tilgang til data? Hvis du er nysgerrig på data science, kompetencer og tilliden mellem mennesker og algoritmer, så er dette et must-listen! God fornøjelse i Dataklubben.