Tidligere forsvarer for krigsforbrydere fortæller om efterforskningen i Gaza (PREMIUM)
Den levende - Podcast tekijän mukaan Politiken - Torstaisin
Kategoriat:
indes der forbrydelser, som vi ikke tillader nogen, selv de mest bevæbnede og magtfulde på denne jord, at begå? Det spørgsmål blev konkret for både Israels og Hamas’ ledere 20. maj. Det var den dag, Den Internationale Straffedomstol ICC’s chefanklager Karim Khan indleverede sin officielle anmodning om arrestordrer på Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu, dets forsvarsminister Yoav Gallant og de tre Hamasledere Yahya Sinwar, Mohammed Deif og Ismail Haniyeh. Chefanklagerens særlige rådgiver med ansvar for krigsforbrydelser Kevin Jon Heller er også professor ved Københavns Universitet. Og i ugens Den levende har han sagt ja til at fortælle om, hvorfor chefanklageren anmodede om de fem arrestordrer midt i en blodig konflikt. Og her ved et-årsdagen for Hamas’ angreb og den efterfølgende krig i Gaza gør han status på, hvordan den går med den internationale retsorden, som Den internationale straffedomstol er oprettet for at være med til at håndhæve. Kevin Jon Heller fortæller også om, hvordan chefanklagerens folk efterforsker en konflikt i et område, som Israel ikke vil lukke dem ind i. Og om, hvorfor historien viser, at folk der begår krigsforbrydelser og andre internationale forbrydelser ikke kan vide sig sikre. Vil du høre det fulde afsnit og alle vores andre podcast? Download Politiken podcast app og log ind med dit medielogin. See omnystudio.com/listener for privacy information.