37 dage efter dronealarm: Hvad var det egentlig, der sværmede over Danmark?
Du lytter til Politiken - Podcast tekijän mukaan Politiken
Det er ikke engang halvanden måned siden. Alligevel er det for længst blevet et lille stykke højdramatisk Danmarkshistorie. Pludselig var det, som om vi måtte stirre erkendelsen lige i øjnene: At nu har vi måske alligevel stukket næsen så langt frem i opbakningen til Ukraine, at nogen ude i den store verden har fået øje på os. Måske er det dem, der har sendt droner ind over vores lufthavne og militæranlæg. I nogle få, stakåndede døgn var det som om lille Danmark – uden helt at være klædt på til det – var trådt ind på den helt store scene. En ting var, at vi ikke skød nogen droner ned. Men hvordan kan det være, at myndighederne efter fem ugers intens efterforskning ikke har fremlagt ét eneste uafviseligt bevis på, at der faktisk var tale om droner? Det er der flere, der undrer sig over – selv folk med kendskab til forsvaret lufter den tanke, at der måske overhovedet ikke var tale om droner. I dagens afsnit spørger vi Politikens Morten Skjoldager, hvad der får dem til det. Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.
