Lyt til første afsnit af den nye serie 'Kokainens vej': Sne i junglen

Du lytter til Politiken - Podcast tekijän mukaan Politiken

I dag har ’Du lytter til Politiken’ givet pladsen til første afsnit af den nye dokumentarserie ’Kokainens vej’. I serien følger Politikens journalister kokainen fra koka-marken i Colombia til en lille lejlighed i København, hvor den ender i næseboret på en ung mand. I første afsnit rejser journalist Bo Søndergaard, som også er vært på ’Du lytter til Politiken’, og fotograf Mads Nissen ind i bjergene i Colombia, ind i et lovløst land, hvor luften er tynd. Her møder de bonden Hector og hans naboer i en lille landsby, der har skabt sin egen lov og ret. Hector dyrker kokablade og forvandler dem til kokainpasta, og hvis man spørger ham, har han en meget god grund til at gøre det. Vi er også på helikopterjagt med politiets eliteenhed, der gerne vil gøre det af med kokabønder som Hector. Og vi ser, hvad der sker, når politiet finder dem.Podcasten er tilrettelagt og produceret af Regine Frederiksen og Frederik Gabrielsson.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Visit the podcast's native language site