Bundlinjen #95: Teknologien halter, Davos-dogmerne og fyresedler og milliardbonusser i Nets

Finans Podcast - Podcast tekijän mukaan FINANS

Kategoriat:

(00:54) Danmark er slet ikke så førende inden for digitalisering, som vi selv går rundt og tror. Det mener ny direktør i IT Branchen, Natasha Friis Saxberg, som gæster studiet til en debat om, hvorfor nogle virksomheder tøver, når det gælder digitalisering. Men er det i virkeligheden de mange it-skandaler, der trykker stemningen og den digitale udvikling, lyder det fra panelet.

(10:50) Verdens mest magtfulde politikere, koncerndirektører og klimaaktivister er igen i år rejst til den lille alpeby Davos i Schweiz for at deltage i World Economic Forums årsmøde - denne gang nr. 50 af sin slags. Der tales om nye CO₂-mål, klimaaftryk, diversitet blandt medarbejderne og ligeløn. Men hvorfor mødes eliten her, og rykker al den snak overhovedet noget som helst?

(20:30) Nets skal fyre 115 ansatte i Danmark og 450 stillinger i udlandet. Det svarer til, at Nets fyrer godt hver 8. af sine ansatte. Det sker under et år efter, at offentligheden fik kendskab til det incitamentsprogram, der inkluderer 60-70 chefer i Nets, som samlet set kan have udsigt til op mod 7 mia. kr. Så bliver der i virkeligheden bare fyret for, at cheferne kan få sine milliardbonusser i hus?

I studiet: Adm. direktør i IT Branchen Natasha Friis Saxberg, virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

Visit the podcast's native language site