Bombe i bukselommen
Genstart - Podcast tekijän mukaan DR
Personsøgere og walkie talkier eksploderer i tusindvis af libanesiske lommer. Torsdag er flere end 20 meldt dræbt, mens mere end 3000 er såret på hænder, øjne og underliv. Angrebet er målrettet toppen af Hezbollahs militante organisation - en frygtet terror-militis som er blandt Israels største fjender. Derfor har både Libanon og Hezbollah også straks peget på Israel som angrebets afsender. Nærmere bestemt Israels efterretningstjeneste, Mossad, der er berygtet for sin effektive hensynsløshed og teknologiske opfindsomhed. Og mens Libanons befolkning frygter hvilke apparater, der springer i luften næste gang, hvad gør Hezbollah så nu, hvor hele deres kommunikationsapparat er eksploderet mellem hænderne på dem? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 20/9.