Et barmhjertigt bæst
Genstart - Podcast tekijän mukaan DR
En privat ø i Caribien, et fly og 26 Teslaer. Bare lige for at nævne et par af de mange vilde ting, han forærer væk. Det bliver kaldt stunt-filantropi, når verdens største Youtuber MrBeast giver hundredtusindvis af kroner væk til vildt fremmede. Men da han som en anden Youtube-Jesus slår sig på at kurere tusind mennesker for blindhed og bygger brønde i Afrika, så begynder kritikken at pible frem. For selvom den unge Jimmy Donaldson lyder som lidt af en helgen, så bliver han beskyldt for at bedrive usmagelig, selvcentrerende velgørenhed, følelsesporno og for at optræde som en hvid frelser. I dagens Genstart fortæller tech-journalist på Zetland Frederik Kulager om, hvordan MrBeast har formået at sætte viralitet på formel, og hvorfor hans selviscenesatte filantropiske videoer også forarger. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 20/5.