Russiske spionringe i Europa
Genstart - Podcast tekijän mukaan DR
På beskedtjenesten Telegram bliver unge mennesker lovet nemme og hurtige penge for til gengæld at grafittimale prorussiske budskaber. Lønnen bliver forhøjet, hvis de vil holde øje med infrastruktur og rapportere tilbage til Rusland, om det de ser. Sådan lyder nogle af eksemplerne på den russiske spionage, der foregår i massivt omfang i Nato-landet Polen. Senest er 12 personer anholdt for at være en del af en russisk spionring, og det er tredje gang på bare en måned, at det polske politi anholder folk, som de mistænker for at spionere for russerne. Thomas Wegener Friis, historiker ved Syddansk Universitet, fortæller i dagens Genstart om de polske spionsager, der både omhandler små fisk, der er rekrutteret for håndører til overvågning af infrastruktur og sager, der rækker dybt ind i den polske elite. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 27/5.