Go' Morgen P3 - 17. mar 2021
Go' Morgen P3 - Podcast tekijän mukaan DR
I dagens program vender morgenrådet tilbage! Denne gang med et dilemma fra Amalie, der gerne vil flytte hjemmefra, selv om forældrene synes, det er en dårlig idé. Vi afgør, om Amalie skal flyve fra reden - og hvad hun kan sige til sine forældre for at overbevise dem. Vi følger også op på #textmewhenyougethome-bølgen, der er skyllet ind over sociale medier de sidste par uger, efter en britisk kvinde blev dræbt i London d. 3. marts. Ingrid Eriksen, analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd, giver os tal på, hvor ofte vold og overgreb finder sted - og hvordan det fordeler sig mellem kønnene. Arnold Schwarzenegger har gjort det - og nu følger Matthew McConaughey måske trop. Den 51-årige skuespiller overvejer nemlig at stille op som guvernør i sin hjemstat Texas i 2022, og vi snakker med Andreas Birch, Go' Morgen P3's faste USA-ekspert, om dén fremtidsmusik. Vi skal også snakke om den nye funktion, som Tinder-brugere i USA snart kan nyde godt af. Appen indfører nemlig et "baggrundstjek", så du er er sikker på, at personen, du skal drikke latte med, har ren mel i posen. Lytterne melder også ind med Tinder-historier fra det virkelige liv.