Go' Morgen P3 - 18. jun 2021
Go' Morgen P3 - Podcast tekijän mukaan DR
Det er ordentligt meget fredag i dag, og det betyder god stemning og masser af fede ting på programmet. 4 milliarder dollars... Det er det, som det koster i Coca Colas pengekasse, hvis en verdensstjerne ved navn Cristiano Ronaldo rykker et par colaer væk under et pressemøde. Efterfølgende er flere sportsstjerner gået ham i fodsporene. Vi kigger på, hvad det er for en bølge, som skyller ind over idrætten for tiden. Vi har nok verdens vildeste hvalhistorie på programmet i dag, hvor en mand i USA ved et uheld havnede i en pukkelhvals gab - hvordan kan det ske, og hvad gør man egentligt, hvis man ender i en hvals mund? Det ved kurator ved Den Blå Planet, Lars Olsen, så ham stiller vi alle vores dumme spørgsmål. Tabloid avisen 'The Sun' har skrevet en masse vås om skandinavernes sexvaner. De tror vi alle sammen går på swinger klubber, og jeg skal komme efter dig. Det vil vi rette op på, for det kan vi ikke se os selv være en del af. Så vi ringer til England, og får sat det på plads. Der er faktisk valg i Iran pt., og det skulle efter sigende være et af de mere opsigtsvækkende af slagsen. Vi har fået fingrene i Mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund, som lige tager temperaturen for os.