Go' Morgen P3 - 30. mar 2022

Go' Morgen P3 - Podcast tekijän mukaan DR

Det er blevet onsdag og dermed tid til morgenrådet. I dag har Krelle skrevet ind, om han kan tage Birkenstock-sandaler på til sit eget bryllup. Det mener han selv, men bruden er ikke helt enig. Vi snakker med Helle Kannik Haastrup, forsker i celebritykultur, om hvad cancel culture er, og hvornår man er cancelled. Det gør vi på baggrund af Kanyes chikane af Kim Kardashian og Will Smith, der slog Chris Rock til Oscarshowet. Flemming fortæller, at han replicerede en Jackass-scene og brækkede en arm. Vi spørger lytterne om de dårligste internettrends, de har forsøgt at gøre hjemme. En ny TikTok-trend er nemlig i byen. Flere unge kvinder tatoverer nemlig fregner på sig selv for at ligne Meghan Markle. Ukraines Præsident, Zelenskyj, holdt tale til Folketinget i går. Fik vi ret i vores gæt på, hvad han sagde? En ting, der er endt bag i nyhedsstrømmen efter krigen i Ukraine, er situationen i Afghanistan. Pigerne var blevet lovet, de måtte gå i skole, men det er ikke helt sket endnu. Vi samler op på situationen med hjælp fra Mursal Popalzai, som er dansk/afghaner med familie i Afghanistan. Hav en skøn onsdag derude! Værter: Andreas Kousholt, Mikkel Rosendal og JoJo.

Visit the podcast's native language site