Go' Morgen P3: Lejebolig special - 12. aug 2022

Go' Morgen P3 - Podcast tekijän mukaan DR

Go' Morgen P3 flytter sammen med jer! Eller måske er det mest jer derude, der flytter sammen med andre. August er en af de helt store flyttemåneder for rigtig mange unge studerende. Mere end 60.000 skal til at starte på en videregående uddannelse, og for en stor del betyder det altså også, at de skal skifte adresse. I 2020 var der 18.000 nye studerende, der pakkede flyttekasserne og rykkede til en ny adresse. Derfor vil Go' Morgen P3 forsøge at hjælpe jer alle sammen med at lande sikkert i en ny by. Det skal handle om at finde en bolig, hvor de fede steder er, hvor de mindre fede steder er, og ikke mindst hvad man skal holde øje med for nogle potentielle farezoner, når man er på boligjagt. Du får tips og tricks til at skrive den gode lejebolig-ansøgning, og vi forklarer, hvordan du klager til Huslejenævnet, hvis du har betalt for meget i husleje. Alt fra influencere til ejendomsmæglere og en boligminister er med, så vi kommer hele vejen rundt om, hvad man lige gør, når teltpælene skal rykkes. Værter: Mikkel Rosendal, Liva Manghezi, Andreas Kousholt. Medvirkende: Julie Kamper, studerende, Anders Svendsen, chefjurist i LLO, Anders Hylborg, administrerende direktør ved BoligPortalen, Christian Rabjerg Madsen, indenrigs- og boligminister (S), De sultne piger, Curt Liliegren, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Oliver Esbensen, ejendomsmægler, Nikki Lund, influencer, Peter Munch, ejendomsmægler, Emil Kondrup, journalist og influencer, Johan Nairn, ejendomsmægler og Mette Høgh, influencer.

Visit the podcast's native language site