Onsdag 25. jan. 2023
Go' Morgen P3 - Podcast tekijän mukaan DR
Vores praktikant Mei er røget ned i et hul af overtro. Hun er derfor stukket af fra redaktionen og ud på et hotel, fordi der mangler en etage og et værelse. Værelse nummer 13! Vi besøger sammen med jer det hjørne, hvor vi elsker vores skat, men med et stort fedt 'men' bagpå. Vi får hjælp af forsvarsanalytiker Mads Korsager til at forstå, hvorfor kampvognen af navnet Leopard 2 har været et stort samtaleemne de sidste par dage, og hvorfor den er så fed. Det er ikke bare på grund af navnet, kan vi godt afsløre. Andreas har en teori om tidligere Sundhedsminister Magnus Heunickes arbejdsliv. Han er nemlig blevet miljøminister (goodbye corona), og selv om man skulle tro, der var dømt badeferie og familietid nu, så kan Heunicke godt tro om igen. Og til sidst skal vi et sted hen, hvor de færreste mænd eller mikrofoner har været før. Vores praktikant Anne får lavet et celleskrab hos sin læge - det er der nemlig alt for få andre kvinder der får gjort. Værter: Liva Manghezi og Andreas Kousholt.