Onsdag 8. feb. 2023
Go' Morgen P3 - Podcast tekijän mukaan DR
Det bliver en morgen med masser af sex på den ene eller den anden måde. Først skal vi til Frankrig og tale om et forslag der, der vil indføre et krav om identifikation for at se porno. Inden vi taler mere om sex, taler vi om basket, nærmere bestemt Lebron James. Den 38-årige basketstjerne har nu slået rekorden for flest point scoret i NBA nogensinde. Og det undrer Mikkel en lille smule, at manden kan være topatlet i en relativ høj alder. Lebron er heller ikke alene om at være topatlet med modenhed, så vi ringer til en ekspert og spørger, hvad videnskaben siger om de aldrende topatleter. Så er der sex på P3. For unge bruger ikke kondom i lige så høj grad, som man kunne ønske sig. Der er mange undskyldninger, men en klassiker er, at det tager noget fra stemningen. Vi får besøg af hussexolog Ditte Winkel, der guider os gennem kondomernes verden. Nogle politikere i EU-Parlamentet har fucket op. De har afsløret, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj skulle besøge Bruxelles i morgen. Og det har måske ødelagt det hele, da sikkerheden ikke kan garanteres på samme måde nu. Vi spørger jer, hvad I har ødelagt af overraskelser. Så taler vi med korrespondent Philip Khokhar, der er i Tyrkiet, hvor jordskælv har dræbt tusinder. Redningsarbejdet er i gang, men det er en kamp mod tiden. Vi slutter af med en quiz, som Andreas har kreeret. Kan du gætte, hvad det er, du hører? Værter: Liva Manghezi, Andreas Kousholt og Mikkel Rosendal. Medvirkende: Nikolai Nordsborg, institutleder på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Ditte Winkel, sexolog Philip Khokhar, korrespondent