Døende Danmark
Guld og grønne skove - Podcast tekijän mukaan DR - Tiistaisin
Kategoriat:
Fuglene forsvinder, havbunden forvitrer som en gold ørken og nu er de danske vindmøller også i krise. De store vindmøllefabrikker er hårdt presset og har mere end svært ved at tjene penge. Er eventyret ved at gå i stå? Hør underdirektør i DI Troels Ranis diskutere de snurrige problemer, som den danske vindmøllebranche er ramlet ind i - og risikoen for, at det fremover bliver billige kinesiske møller, som overtager markedet. Hvad skal der til for at gøre danske vindmøller konkurrencedygtige igen? Forinden handler det om den endnu mere omvæltende naturkrise. Hør naturfortæller og selverklæret "Lærkens Lobbyist", Martin Keller, diskutere årsagerne til den sølle tilstand for biodiversiteten i Danmark. Naturen gisper. Er det for sent at redde eller måske snarere genskabe en vild dansk natur? Hør også om et muligt håb: "Verdens mest bæredygtige modeuge" - sådan har selveste Vogue, det toneangivende modemagasin, kaldt den københavnske modeuge, som foregår lige nu. Men er der hold i den grønne glamour? Hør rådgiver i Continual Tanja Gotthardsen diskutere tøjbranchens sande tilstand. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.