Jesus og genmanipulationen

Hvad ville Jesus have sagt? - Podcast tekijän mukaan DR - Sunnuntaisin

Mennesket vil indenfor en overskuelig årrække kunne genmanipulere sig frem til genoplivning af for længst uddøde dyrearter - men hvad ville Jesus egentlig sige til det? Og hvad med genoplivning af for længst afdøde mennesker? Præstepanelet bokser med store etisk vanskelige spørgsmål i dagens udsendelse - og det bliver også spurgt om, hvorfor præsterne egentlig bruger så lidt tid på at spekulere over Jesu liv i tiden, før han begyndte at gå rundt med sine disciple. Endelig spørger en lytter, om det egentlig ikke er forkert, at den kristne kirke er opsplittet i et uoverskueligt antal forskellige kirkesamfund. Gæster i studiet hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis er sognepræst Anne Sophie Bredmose Jakobsen fra Hasseris Kirke, Torben Jensen fra Marie Magdalene, Pindstrup og Koed kirker på Djursland samt sognepræst Sylvester Roepstorff fra Brønshøj, Snostrup og Oppe Sundby kirker. Du kan altid skrive dine spørgsmål til [email protected].

Visit the podcast's native language site