Meloni og Mussolini - rimer historien?
Kampen om historien - Podcast tekijän mukaan DR - Tiistaisin
Som ganske ung blev Italiens nye premierminister, Giorgia Meloni, interviewet af et fransk tv-hold. På spørgsmålet om hvordan hun så på Mussolini, lød svaret sådan her: "Jeg synes Mussolini er en god politiker og der vil ikke komme nogen af hans kaliber i de næste halvtreds år". Historien gentager aldrig sig selv, men som den amerikanske forfatter Mark Twain har sagt, så rimer den nogle gange. Er det måske et sådant rim, vi ser i disse dage i Italien? Meloni står i spidsen for det højreorienterede parti Fratelli d'Italia og er netop taget i ed som premierminister. Og i går var det hundredårsdagen for indsættelsen af en anden højreorienteret premierminister, Benito Mussolini. Hvilke forskelle og hvilke ligheder er der mellem Meloni anno 2022 og Mussolini anno 1922? Det er den røde tråd i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med ph.d. stipendiat og italienskender Alberte Bové Rud og DRs udlandschef og tidligere Europakorrespondent Niels Kvale. Musik: Adi Zukanovic.