6 Times & Transfer Talk

Kopcast - Podcast tekijän mukaan Redmen Family - Maanantaisin

Så har vi fået fordøjet den fantastiske lørdag i starten af juni. Kopcast er tilbage og denne gang med en decideret transfernyhed på panelfronten, hvor Clark James og Daniel Sichlau har forstærket sig med ingen ringere end Andreas Brøns Riise, der udover at være chefredaktør på Redmen Family, senest brillerede i den hyperpopulære podcast De Falske 9'ere. Vi tager hele turen fra lodtrækning og til finalen i Madrid, hvor vi gennemgår gruppespilskampene, knockout-kampene og selvfølgelig finalen der også får en tur med luppen. Også selvom den var drøndårlig spillet og alt det jazz. Herefter åbner vi for noget som adskillige Redmen har ønsket meget længe. Vi åbner transfersnakken og går i kødet på rygter med mere. Hvad er drømmesignings? Hvad er de realistiske? Og hvordan ser vores indkøbskurv ud når Deadline Day rammer? Hør hvordan hele panelet shopper. Sidst, men ikke mindst besvarer vi spørgsmål. Vinder van Dijk mon Ballon d'Or og hvor mange trofæer - ud af 7 mulige - vinder Liverpool mon i den kommende sæson? De rødklædte spåkoner i studiet giver deres bud. Alt dette i denne to timer lange udsendelse som du kan plugge i øret og hygge dig med. Kunne du også godt tænke dig at læse noget mere om Liverpool? Så læs med her. Andreas Brøns Riise og Esben Suurballe Christensen har nemlig kastet sig over noget af en opgave med en bog om den forgangne sæson. Vi har smugkigget i nogle af kapitlerne og er både blevet klogere, men selvfølgelig også grædt af grin over referencer til skoletandlæger, impotens og meget mere. Det er altså en decideret must have og den kan du erhverve dig ved at gå ind på: http://redmenfamily.dk/bog Her kan du bestille bogen og få en klassiker til bogreolen. What's not to love? Rigtig go' fornøjelse!

Visit the podcast's native language site