Marilyn Monroe udsat for hævnporno og Danmark får ny nationalscene for dans
Kulturen - Podcast tekijän mukaan DR
Kategoriat:
Som ung skuespiller i pengenød får Marilyn Monroe taget et nøgenbillede og tjener dermed 50 dollars. Fire år senere betaler en ung Hugh Hefner 500 dollars for billedet og bringer det - uden Monroes viden eller samtykke - i det første eksemplar af magasinet Playboy. I dag - mere end 70 år senere - er billedet havnet i hænderne på den danske kunstner Maja Malou Lyse, og hun mener, at billedets historie kan lære os meget om magt(misbrug). I den gamle Carlsberg by i København ligger det gamle Kedelhus, der blev bygget i 1925-28. En gigantisk rødstensbygning på 4600 kvadratmeter, der har ligget i dvale, mens en ny bydel er skudt op omkring den. Men i weekenden kommer der nyt liv i rummene. Lørdag får Danmark nemlig en ny nationalscene for dans og koreografi. Det har vi manglet i mange år, mener Anne Middelboe, balletkritiker ved Information. Værter: Casper Dyrholm og Chris Pedersen.