Kulturen: Nydesignede pengesedler og svensk musik som eksportsucces
K-Live - Podcast tekijän mukaan DR
Kategoriat:
Danmark skal have nye sedler og Nationalbanken har spurgt danskerne om, hvad de gerne vil have trykt på de nye pengesedler. 70.000 mennesker har allerede været inde og udfylde et spørgeskema om designet. Folk har skullet tage stilling til temaer som blomster og hverdagsliv eller personer som astronomen Tycho Brahe eller lægen Marie Krogh på designet. Men hvorfor egentlig gå så meget op i pengesedler, når stort set ingen af os har dem mellem hænderne? Og hvad siger de symboler vi vælger om os som nation? Det kan meget vel være, at der bliver sunget med svenske sange for tiden. For nye tal viser, at svensk musik klarede sig virkelig godt i 2023, og der er blevet slået indtjeningsrekord. Fra 2022 til 2023 er udlandsindtjeningen øget med 8 procent. Mens den svenske version af Koda har samlet 3,1 milliarder ind i 2023. Vi zoomer ind på, hvad svensk musik kan - og hvad dansk musik kan lære fra Sverige. Værter: Chris Pedersen og Casper Thrane Dyrholm.