Kulturen: 'Twice Colonized' vinder stor pris og forsvindende få børnebogsanmeldelser

K-Live - Podcast tekijän mukaan DR

Kategoriat:

Dokumentarfilmen 'Twice Colonized' om den grønlandske menneskerettighedsaktivist Aaju Peter har vundet prisen som den bedste dokumentarfilm ved Canadian Screen Awards - det canadiske svar på en Oscar. Aaju Peter blev som 11-årig sendt fra Grønland til Nakskov for at bo hos en dansk familie og lære det danske sprog og kultur at kende. Men rejsen fik store konsekvenser for Aaju Peters videre liv og skæbne. 28 procent af alle udgivne bøger er til børn, men kun 2,8 procent af dem bliver anmeldt. Det viser en ny kortlægning af anmeldelser, som bogmarkedet.dk står bag. Imens kan vi konstatere en faldende læselyst, og at flere børn er svage læsere. Så hvorfor bliver der anmeldt så lidt børnelitteratur? Det ser vi på sammen med Kamilla Löfström, litteraturanmelder ved Dagbladet Information og ekstern lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Værter: Karen Secher og Casper Dyrholm.

Visit the podcast's native language site