MediaCast 9: Magelige journalister bremser innovation
MediaCast - Podcast tekijän mukaan Camilla Mehlsen
Kategoriat:
Facebook. Flickr. Youtube. Twitter. Foursquare. Basecamp. Linkedin. Listen over sociale medier bliver stadig længere, og de sociale medier er godt på vej til at revolutionere mediernes indhold og organisering radikalt. Da Osama Bin Laden blev skudt, kom rygtet om Bin Ladens død eksempelvis først på Twitter. De sociale mediers hastighed er guld værd for de traditionelle medier at hægte sig på, men der findes også et væld af andre måder, som de traditionelle medier kan involvere omverdenen på og skabe innovation. Hvordan det mere præcist kan ske i praksis, kan du høre om i denne uges MediaCast, hvor gæsten er Jacob Bøtter, iværksætter og partner i konsulentvirksomheden Wemind og forfatter til bogen ‘NQ’ (2010). I ugens MediaCast giver han en opsang til Journalistforbundet og de mange danske journalister, han mener, ikke tør tage chancer og bryde ud for at starte nye initiativer, fordi de hellere vil sidde sikkert i sadlen. Jacob Bøtter mener også, at vi vil se et meget mere innovativt medielandskab, hvis mediestøtten fjernes eller ændres. Sidst i udsendelsen kan du høre om et nyt journalistisk format baseret på sociale medier: blogradioen. Den italienske radiovært Marina Petrillo, der talte på dette års Radio Days Europe og står bag verdens efter sigende eneste blogradioprogram, 'Alaska', som sendes på den italienske kanal Radio Populare. Marina Petrillo har en hel hær af bloggere fra hele verden tilknyttet som en slags undergrundsjournalister, hvis historier hun bruger som indhold i sit program. Få også de største overskrifter i mediebranchen, leveret af Ole Nørskov, chefredaktør for MediaWatch. Du kan følge medieudviklingen på MediaWatch.dk. Få gratis nyhedsbrevet fra MediaWatch én gang ugentligt - også med info om MediaCast - eller tegn abonnement for at få nyheder i din indbakke hver dag. MediaCast er produceret af Mehlsen Media for MediaWatch og podcastet med hjælp fra PodConsult. Har du ideer eller feedback til MediaCast, så skriv meget gerne til Camilla: [email protected]