Da The Beatles stoppede - en samtale om Abbey Road og Let it Be
POV Mediano Music - Podcast tekijän mukaan Mediano
Kategoriat:
I år det 60 år siden en nordengelsk rock’n’roll-gruppe fandt på at kalde sig The Beatles. Lige nu er det 50 år siden, gruppen udgav sit sidste album 'Let it Be'. I løbet af de mellemliggende ti år kom John, Paul, George og Ringo til ikke bare at revolutionere musikscenen i sig selv - de står i dag som enkelt værk om nogen som soundtracket til 60’ernes forandringer i levevis og tankemåde. At The Beatles stadig er relevante i dag er der mange beviser på – for eksempel symboliseret i det faktum, at det niende rigeste firma i verden i 2020 (omsætning 1.500 mia. kr.) lod sig inspirere af The Beatles og tog navn efter deres pladeselskab Apple Records. Mediano Musics Jan Eriksen har besøgt Beatles-eksperten Per Wium i dennes kolonihave. Det blev en samtale i forårssolen om de sidste to år, The Beatles eksisterede. Om de to sidste album 'Abbey Road' og 'Let it Be', der blev indspillet i omvendt rækkefølge. Om musikken, sangene, om de fire beatlers roller, om et band, der i løbet af en kort koncert på et tag i London beviste, at de stadig var et fedt band udenfor studiet. Om splittelse, uenigheder og det endelige brud. Og den kærlighed til musikken, der holdt til det sidste. Om alt det, der skabte den sidste musik fra bandet, der kom for at blive. Per Wium er musiker og musikjournalist. Hans speciale er The Beatles og deres musik. Han er forfatter til bøgerne ’Beatles for alle’ og ’Så hårene rejser sig’. Vært: Jan Eriksen Producer: Thomas Nørskov