Fem årtier med Gnags - guitaristen Per Frost: Hvis man ikke bøjer sig, knækker man
POV Mediano Music - Podcast tekijän mukaan Mediano
Kategoriat:
Foto: Torben Christensen (c) Omkring årsskiftet udsendte Gnags en ny single, ”Kold vinternat”, som er forløber for et kommende album. I den anledning kørte Jan Eriksen på besøg hos en af de sande legender i dansk rockmusik, Per Christian Frost – mangeårig guitarist i Gnags. Senest vendte han tilbage til Gnags i 2015 – 41 år efter, han kom med første gang. ”Dengang spurgte Jens mig, om jeg kunne tænke mig at spille guitar i Gnags, og the rest is history,” som Per Frost siger i podcasten. Det er blevet til den hidtil længste podcast (i et enkelt afsnit) i POV Mediano Musics historie. For der var meget at tale om den flotte, tidlige forårsdag i udkanten af Risskov. Mange refleksioner over udviklingen i dansk rock gennem de sidste 50 år, og hvad, det er musik kan røre i mennesker og hvad, der er musikerens rolle i den sammenhæng. "Individuel kunnen på instrumenter er fantastisk. Men hvis alle bare bliver skolastisk dygtige, kommer det let til at lyde, som noget man har hørt før. next level i noget, der bare bliver endnu sværere. Men hvis man har fire gutter, der har været sammen siden teenageårene, hvor man har lært at bøje af mod hinanden, ligesom vi har gjort i Gnags – og som Gasolin’ gjorde, opstår der personlighed i et band, der ikke lyder som nogen andre. Tag de der grupper, vi elsker Stones og Beatles. Det er kampene, der skaber det unikke. Man bliver nødt til at bøje for ikke at knække. Det er i øvrigt også et AG – citat." Per Frost købte sin første guitar i Hagstrøm i Vestergade i Aarhus for 109 kr., og sin første Hoeffner bas i Randers: ”årgangen ældre end Paul McCartneys. Åndssvagt, at jeg har skilt mig af med den..." Som 13-årig havde han sine første faste spillejob på et mælkediskotek i Mundelstrup ved Aarhus. Han kom hurtigt ind i et musikermiljø med bl.a. Georg Olesen pg Svend Erik Lerchenfeldt (senere Taurus og TV-2), Lars Muhl, Henning Stærk, Jens G. Nielsen (Gnags) og Lis Sørensen. Hør Frost fortælle om en vild ’studierejse’ til punkens og new wavens London i 1977, hvor Huey Lewis røg Frost så ”absurd skæv”, at nogle hooliganoptøjer ved Queen Park Rangers stadion lignede en surrealistisk film. Det er historien om Gnags’ rejse fra sen-hippie kollektiv til rock’n’roll orkester omkring Burhøns 1979 og den senere inspiration af engelske Steel Pulse's besøg i Gnags’ studie – ”det var totalt Cheech and Chong”. Det besøg gav inspiration fra reggae og caribisk musik, der skulle gøre Gnags til pionerer – og som fik Frost til at gå tilbage til rollen som bassist. Det blev så også porten ind til en æra, som skulle gøre Gnags til det største dansk rockband i en periode. ”Vi havde lyttet meget til reggae. Men Carl Pitterson lærte os at vi skulle holde fast i rock og pop. Vi lærte hurtigt at elske os selv som en form for bastard, der ikke bare tog de ting, der var gængse i Jamaica-reggae”. Frost forlod Gnags, da bandet var kørt fast, og da ingen af de andre medlemmer var med på Per Frosts forslag til en måde at afrunde æraen. Hør hvilket i podcasten. Du kommer du helt med ind i maskinrummet i Gnags og hører hvordan f.eks. numre som Rytmehans og Safari blev til. Om bandets musikalske visioner og Men selvfølgelig handler det også om Frosts solokarriere og mange jobs som side man for bl.a. Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og Poul Krebs. Og den aften i 1997, hvor Frost fandt sig selv på scenen sammen med B.B. King. Lyt til podcasten her: