Mike Tramp #2 : Sekundet du finder dig selv, har du fundet the secret of life

POV Mediano Music - Podcast tekijän mukaan Mediano

Kategoriat:

"Mike Tramp har lagt sit vasketøj ud i sine sange," siger han i anden halvleg af podcasten med fortællingen om rocksangeren, der gik hele vejen. I første kapitel talte han og Jan Eriksen om tiden fra hans første spæde skridt i Vesterbro Ungdomsgård over grandprixsejr med Mabel, kæmpesucces med White Lion til bandet Freak of Nature, der fulgte efter puddelhundehårrockens nedsmeltning i efterdønningerne af grunge og Nirvana. Denne podcast er historien om en mand, der sidst i 90erne stod tilbage med 3.000 dollars efter at have tjent millioner. Efter et vellykket retreat på Tasmanien sammen med sin daværende kone, og en knapt så vellykket gendannelse af White Lion, har Tramp arbejdet som solist med og uden skiftende medlemmer i hans Band of Brothers. I dag fortsætter Mike Tramp ufortrødent, fordi rock’n’roll er et livs-commitment – og fordi han ved, at han nåede at spille med det ultimative band – ikke White Lion, men Freak of Nature. Indtil det tabte dets zen. Podcasten er en samtale om at dedikere sit liv til rockmusik, selvom det har en pris, ikke mindst familiært.

Visit the podcast's native language site