Musikportrættet #4: John Fogde og "Illinois"
POV Mediano Music - Podcast tekijän mukaan Mediano
Kategoriat:
Som tidligere skribent på Gaffa, og tidligere talsmand og PR-mand for NorthSide og Tinderbox-festivalerne, har John Fogde i årevis haft fingrene dybt nede i musikverdenens spirende muld. Nu står han i spidsen for Music City Aarhus 2022, og er af Lasse Yde Hegnet blevet bedt om at finde favoritten hjemme i pladesamlingen. Op af gemmerne, er kommet Sufjan Stevens "Illinois"-plade, der ellers korrekt skal kaldes "Sufjan Seven invites you to come feel the Illinoise". en plade med 25 numre, 4 forskellige covers og titler og sange der emmer af historier om den amerikanske stat. John forsøger at kaste lys over og forklare om pladens utrolige intertekstualitet, samtidig med at han fortæller om sit nære forhold til indie-musikkens "triste hvide mand". Det bliver en snak hvor alt optræder fra Superman til "the Billy-curse", og fra Abraham Lincoln til prideparader i Chicagos gader. Podcastbeskrivelse: En gæst kommer i studiet med sin yndlingsplade, og lader samtalen udspringe fra albummet. Det er formen på Musikportrættet - en ny podcastserie på Mediano Music. I denne udsendelse er det leder for Music City Aarhus 2022, og tidligere talsmand for NorthSide og Tinderbox-festivalerne, John Fogde, der er forbi. Han har taget Sufjan Stevens-pladen "Illinois" med, og fra Løve's i Aarhus, folder der sig en snak ud om konceptplader, amerikansk historie og indie-genren.