MedianoQ - FCK får et kvindehold, status på Kvindeligaen og Sevecke stopper karrieren
Mediano - Podcast tekijän mukaan Mediano Media
En ny måned og en ny omgang MedianoQ. I denne udsendelse runder vi grundspillet af i Kvindeligaen, hvor AaB og Thy-Thisted ryger ned i kvalifikationsrækken, mens der i toppen er tæt kamp om de forreste pladser. Brøndby overvintrer på førstepladsen, men FCN og HB Køge er kun ét point efter. Vi kigger også nærmere på FC Københavns planer om et kvindehold. FCK har indgået et samarbejde med FC Damsø og vil fra sommeren 2024 officielt have et kvindehold - der dog starter i 2.division. Projektchef for kvindefodbolden i FC København, Rebecca Steele, er med i podcasten, hvor hun forklarer om processen, planerne og ambitionerne. Derudover runder vi også en kedelig nyhed i udsendelsen. Landsholdsspiller Rikke Sevecke stopper nemlig karrieren med øjeblikkelig virkning på grund af en hjertefejl. Vært: Arnela Muminovic Gæster: Kasper Klarskov, Kenneth Kretschmer og Rebecca Steele Partner: PlutoTV Tidskoder til dagens udsendelse: Rikke Seveckes karrierestop (00:03:40) Gennemgang af grundspillet i Kvindeligaen (00:10:05) Interview med Rebecca Steele(01:15:17) Snak om FC Københavns satsning (01:50:54)