02 Sådan får du god lyd i din podcast
Millionsalg med Podcast - Podcast tekijän mukaan Leon Birdi
Kategoriat:
Indholdet er godt... Men jeg lytter ikke til den mere! Sådan tænker jeg desværre en gang i mellem. Jeg har fundet en god podcast om et emne, der interesserer mig. Det kan være noget fagligt - eller en podcast om film, bøger eller historie. Så lytter jeg. Skruer lidt op. Skruer lidt ned. Trykker hovedtelefonen lidt tættere ind mod ørerne. Lige meget hjælper det. Lyden er for høj eller for lav. De taler i munden på hinanden. Lyden er måske - simpelthen - bare ikke god. For meget bas. For meget diskant. Det lyder mudret - eller metallisk. Øv! Det nemmeste er da at få god lyd! Det kræver da intet... God lyd - piece of cake! I denne episode får du input til at få den bedst mulige lyd i din podcast. Du får tips til at klargøre dit studie, så der ikke kommer ekko eller rungen. Du får tips til at dæmpe uønskede lyde - både dem der kommer udefra og dem, der kommer fra de hårde flader, der reflekterer lyden og skaber ekko. Du får også en oversigt over, hvordan mikrofoner grundlæggende skal udvælges - med skelen til dit budget og til det lokale du optager din podcast i. Så helt kort, kommer du til at få tips om: At indrette et lydstudie i din bolig Hvorfor en kondensatormikrofon er bedre end en dynamisk - måske... Hvad du kan gøre, for at reducere uønsket støj i dit hjemmestudie. Hvordan du reducerer rumklang med enkle midler Grundlæggende mikrofonteknik Så brug denne episode på at blive motiveret til at komme i gang med at podcaste - det er nemlig både enkelt og billigt at producere god lyd i din egen podcast. Vi kommer tilbage til den gode lyd i episode 06 :-) Læs mere på https://birdi.dk/millionsalg-med-podcast/