Min tone i livet: Christoffer Dall - The Rolling Stones, (I Can't Get No) Satisfaction (live)

Min tone i livet - Podcast tekijän mukaan Biblioteket Frederiksberg

En komet farer fra stjernehimlen med kurs direkte mod publikum. I det den eksploderer, træder en mand ud på scenen iført wrap around-solbriller, leopardkåbe og en hvid Fender Telecaster, som udsender et ikonisk riff bestående af tre toner.

Manden hedder Keith Richards, bandet er The Rolling Stones, og nummeret hedder "(I Can't Get No) Satisfaction".

En video af optrinnet finder vej til fællescomputeren i Christoffer Dalls barndomshjem, og det får afgørende betydning for den dengang 8-årige Christoffer.

"Det fik mig fuldstændig op at ringe. Det blev hurtigt mit billede af den kvintessentielle rockstjerne, der med sin guitar kan sætte gang i en kæmpe hal fuld af mennesker."

Christoffer Dall er musikskribent og spiller i garagerock-bandet Chris & Kean.

I podcasten høres "(I Can't Get No) Satisfaction" i en liveudgave fra Weserstadion i Bremen, 2. september 1998, der er udgivet på albummet Bridges to Bremen (2019), Den video, Christoffer refererer til, er optaget ved en koncert i St. Louis fra samme turné og kan ses her.

Varighed: 6:54

Visit the podcast's native language site