Min tone i livet: Persille Ingerslev - Jonatha Brooke, Inconsolable
Min tone i livet - Podcast tekijän mukaan Biblioteket Frederiksberg
Kategoriat:
At være utrøstelig er en følelse, alle kender. Men for nogle vokser følelsen sig så voldsom, at den bliver til et sammenbrud.
Persille Ingerslev er forfatter, foredragsholder og hjemmedyrker med egen køkkenhave - bogstaveligt talt - i sin lejlighed på Frederiksberg.
Hun blev som 17-årig ramt af et psykisk sammenbrud, og cirka samtidig stødte hun på amerikanske Jonatha Brookes nummer "Inconsolable" (1995).
Nummerets opbygning spejlede Persilles psykiske forfatning og gav hende en følelse af at blive mødt og forstået. Særligt den voldsomme klaversolo i slutningen af nummeret fik en livsgnist til at spire i Persille, da hun lærte nummeret at kende. Samme følelse får hun, når hun hører det i dag:
"Man ryger ud over et vandfald og skal lære at svømme - eller finde ud af, at man har vinger. [...] Og derfra starter nyt liv."
Besøg Persilles blog Persilles hjemmedyrk og følg hendes Facebook-side med samme navn.
Varighed: 5:56