S2E5. Dødedøren fra True: I 1800-tallets bondesamfund frygter man, at de døde finder vej tilbage til gården
Obscuritas - Podcast tekijän mukaan Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Kategoriat:
Mellem milde bakker og skovstrækninger ligger den østjyske, rødkalkede Engkjærgård. Gården har en helt særlig dør. En dødedør, som ikke kan åbnes udefra, og som kun tages i brug, når en person på gården er død og skal bæres ud af hjemmet. De pårørende kan også vælge at banke hul i én af felterne mellem det sorte bindingsværk og bære den døde ud den vej, men så får de travlt med at kline det til igen bagefter. For så snart den døde er båret ud gennem dødedøren og lagt i graven på kirkegården, vil hans genfærd forsøge at finde vej tilbage til gården…I denne episode af Obscuritas tager journalist Louise Lindblad og museumsinspektør Mette Boritz til Truegården på Frilandsmuseet for at sende gårdens døende bonde, Lars, godt afsted… Med dødevarsler, sjæleringning og ritualer, der skal holde gengangere væk, ligesom en bondefamilie ville have gjort det i begyndelsen af 1800-tallets Danmark.Vært: Louise Lindblad, journalist. Medvirkende: Mette Boritz, etnolog og museumsinspektør, Nattionalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.