Åbne eller lukkede døre?

P1 Debat - Podcast tekijän mukaan DR

Claus Hjort er tiltalt for at have videregivet statshemmeligheder. Og nu skal Københavns Byret tage stilling til, om sagen skal køre for åbne eller lukkede døre. Det vil sige, at en tidligere minister og ledende oppositionspolitiker potentielt kan ende i fængsel, uden at vi - offentligheden - kan få at vide, hvad sagen går ud på. Det er nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed, siger den ene fløj i denne debat. Den anden siger, at sagen om Claus Hjort ikke er en retsstat værdig. Bør sagen mod Claus Hjort foregå bag åbne eller lukkede døre? Og hvad er vigtigst? Retssikkerhed eller rigets sikkerhed? Du kan blande dig i debatten ved at ringe indpå 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Anne Sofie Allarp; jurist og kronikredaktør, Berlingske, Luise Høj; forsvarsadvokat, Martin Krasnik; chefredaktør på Weekendavisen, Niels Jespersen; chefredaktør på netavisen PIO, Torben Ørting Jørgensen; tidl. kontreadmiral og formand for Folk og Sikkerhed, Christian Høgsbro; tidl. fuldmægtig i Forsvarsministeriet, Hans Jørgen Bonnichsen; tidl. operativ chef for PET og Christian Jensen; chefredaktør, Politiken. Vært: Cecilie Lange.

Visit the podcast's native language site