Fattig folkeskole?
P1 Debat - Podcast tekijän mukaan DR
Fodboldbaner i skolegården, der flænser elevernes bukser og giver hudafskrabninger, slidte skolebøger og kolde brusere. Det er virkeligheden i flere af landets folkeskoler, der lige nu har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen. På nogle skoler vil skolebestyrelsen ikke godkende budgettet, fordi de ikke kan stå inde for flere besparelser. Andre steder i landet ringer medlemmer af skolebestyrelserne rundt til den lokale murer og bedemand for at få sponseret nye bøger. Hvorfor er det så svært for flere folkeskoler at få budgettet til at passe? Og hvad er løsningen? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Niels Bjørn Hansen, formand for skolebestyrelsen på Provstegårdskolen i Odense, Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening, Pelle Dragsted, politisk ordfører (Ø), Anni Matthiesen, undervisningsordfører (V), Karsten Bo Larsen, forskningschef Cepos, Jesper Ingemann Petersen, skolebestyrelsesformand på Krogårdskolen i Greve, Astrid Krag, børne-og undervisningsordfører (S). Vært: Mathias Pedersen.