Skal vi varetægtsfængsle færre mennesker?
P1 Debat - Podcast tekijän mukaan DR
Cirka 1500 personer sidder lige nu varetægtsfængslet i danske arrester. Et tal der er stigende. De er spærret inde af staten på ganske få kvadratmeter, frataget alle frihedsrettigheder og muligheden for at være sammen med dem, de elsker. Det særlige er: de her mennesker er ikke dømt endnu. Flere af dem bliver det aldrig og er derfor uskyldige. Men de kan risikere at sidde varetægtsfængslet i op til to år. Er det retfærdigt at mennesker, der ikke er dømt, skal sidde spærret ind så længe? Og under ret vanskelige forhold? Eller er det vigtigt for både opklaring af sag samt eventuelle ofres retsfølelse? Medvirkende: Bjørn Brandenborg, retsordfører, Socialdemokratiet, Peter Skaarup, MF, Danmarks Demokraterne, Leila Stockmarr, retsordfører, Enhedslisten, Stefan Reinel, forsvarsadvokat, Jim Latrache-Qvortrup, tidligere varetægtsfængslet, Peter Scharff Smith, professor, Institut for kriminologi ved Oslo Universitet, Karina Lorenzen, retsordfører, SF og Bo Yde Sørensen, forbundsformand, fængselsforbundet. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919. Vært: Cecilie Lange. www.dr.dk/p1debat