Blodige bananer, talende grise og kampen for et bedre dansk

Ugens Radio Information handler om, hvad grise ville sige, hvis de kunne tale, om bananindustriens blodige historie, og om kampen for – ord for ord – at tage magten tilbage over vores danske sprog   Den er verdens mest populære frugt: 136 millioner ton bliver produceret hvert eneste år, og den gennemsnitlige dansker spiser noget, der minder om 15 kilo om året. Og så er det en billig frugt. Selv om den er produceret 3.000 kilometer væk, er den stadig billigere end et lokalt produceret æble: Vi taler om bananen. Og hvorfor gør vi så det, spørger du? Jo, det gør vi, fordi der efter knap 130 års ugerninger i Latinamerika – med statskup, massakrer og afhuggede hoveder – endelig er blevet placeret et juridisk ansvar hos et af verdens første moderne multinationale selskaber: Chiquita. Mathias Sindberg gør os klogere på ’den gule frugt’, der samtidig er en nøgle til at forstå den moderne globale økonomi. Og så skal det handle om at tale dansk. For det er svært. Overalt kryber engelske ord og begreber ind i vores sprog, og derfor har vi på Information nu kaldt til kamp mod den bevidstløse overtagelse af fordummende engelske fraser og managementgloser – og vi beder jer, lyttere og læsere derude, om hjælp til oversættelsesarbejdet. Rune Lykkeberg forklarer og forsvarer projektet. Men vi begynder i grisestalden og med spørgsmålet: Hvad ville grise sige, hvis de kunne tale? Det får vi nemlig et bud på i en ny DR-dokumentar, som bogstavelig talt giver stemme til det hårdt prøvede produktionsdyr. Den danske dokumentarist Miki Mistrati har allieret sig med et hold af internationalt anerkendte forskere, som ved hjælp af kunstig intelligens er lykkes med at forstå, hvilke følelser grise udtrykker med deres grynt og skrig. Marie Sæhl, der selv har skrevet kritisk om forholdene i de danske svinestalde, anmelder.