Bonus: Langsomme samtaler om USA med Cornel West og Rune Lykkeberg
Radio Information - Podcast tekijän mukaan Dagbladet Information - Perjantaisin
Kære læser Vi er rykket endnu et skridt tættere på det skæbnesvangre amerikanske valg. Præsidentetvalgt den 3. november bliver måske det vigtigste i vores levetid. Og for at få det forkromede overblik og blive klogere på de kampe, der lige nu udspiller sig i USA, har jeg i en ny podcastserie taget kontakt til nogle af de intellektuelle i USA, som jeg allerhelst har villet tale med. Den første på linjen var stjerneforfatteren, den anerkendte forsker og forhenværende minister under Bill Clinton: Robert Reich. Og denne gang har jeg fået fat i Cornel West. Han er en af de største sorte filosoffer i USA og efter min mening en enestående intellektuel, fordi han kommer med en pakke, som ingen andre jeg kender. Han er både stærkt troende kristen, voldsomt radikal socialist og intenst spekulerende filosof. Derudover er han optaget af jazz og blues og hele den sorte amerikanske kulur. Han har sågar udgivet sine egne hiphopalbum. Der er ingen, der er så radikale som Cornel West, og samtidig er der ingen, der er så gode til at omfavne dem, han er uenige med og respektere uenigheden. Gennem fire afsnit skal vi blandt andet tale klimakamp, demokrati, kapitalisme og hele den moralske orden, og vi tager os god tid til at gøre det. Derfor kalder vi podcasten Langsomme samtaler om USA. Du kan høre den der, hvor du normalt hører Radio Information, eller du kan finde podcastens egen kanal ved at søge på ’Langsomme samtaler om USA’ i din foretrukne podcastafspiller. Læn dig tilbage, og lyt med. Rune Lykkeberg