Den nye regering og hvad vi alle skal gøre for at nå klimamålet

Radio Information - Podcast tekijän mukaan Dagbladet Information - Perjantaisin

»Den store grønne omstilling har potentiale til – er nødt til – at blive et fælles, nationalt projekt. Noget vi vil kunne ranke ryggen ved, og som gør det muligt at se vore børn og børnebørn i øjnene.« Sådan skrev Jørgen Steen Nielsen i denne uge i anledning af vores nye regering. Jørgen er  i studiet og tager hul på snakken om, hvad Mette Frederiksen, Dan Jørgensen, du, din nabo, og alle andre skal gøre for at vi kan virkeliggøre visionen. Rune Lykkeberg er her naturligvis også – med en optur over det politiske mesterværk, han synes den nye regeringskonstellation er. For over hele den vestlige verden har vi efter Brexit-afstemningen og valget af Donald Trump set, at samfundsbærende partier er blevet svagere, og aksen mellem højre og venstre er blevet erstattet af nye, skrøbelige konstellationer. Men wup, så så man lige Mette Frederiksen. Og så har vi besøg af debatredaktør Gry Inger Reiter og indlandsredaktør Anton Geist. De gennemgår ministerholdet – eller en bette håndfuld af dem – og har hver deres kæphest: Gry er træt af, at pressen, som på autopilot har mødt det politiske forståelespapir med krav om finansiering her og nu, mens Anton altså godt lige vil understrege, at alt tyder på business as usual på udlændingeområdet og finder det lettere ironisk, at de samme, der har råbt op om symbolpolitik i årevis, nu spises af med … symbolpolitiske indrømmelser.

Visit the podcast's native language site