Jussi-Adler versus Zentropa og klimaet versus olieindustrien

Nu skal du høre, hvor galt det kan gå, når de bedst sælgende bøger i dansk litteraturs historie skal laves til film – også selvom de viser sig at være blandt de mest sete i dansk films historie. Med over 700.000 solgte billetter hver er de første fire Zentropa-producerede filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-serie alle blandt årtusindets ti mest succesfulde danske biograffilm. Men én, hvis mening vejede tungt, var ikke fan. Jussi Adler-Olsen har ved flere lejligheder ytret sin utilfredshed med filmatiseringerne, som ifølge forfatteren har misforstået bøgernes univers. Derfor solgte han i 2016 filmrettighederne til de sidste seks bøger til Nordisk Film, så Marco Effekten, der har premiere i denne uge, er med helt nye folk (og penge) i ryggen. Journalist Jesper Olsen fortæller historien, og filmredaktør Christian Monggaard vurderer resultatet. Og se, så blev det en vild og god uge for klimaet. I hvert fald skete der hele tre ting, der vil trække de fossile energi giganter i en grønnere retning. I en sag anlagt af grønne organisationer og 17.000 hollændere dømtes Shell onsdag til i 2030 at reducere sine CO2-udledninger med 45 procent i forhold til 2019-niveauet. Onsdagens andet vink med en vognstang kom på generalforsamlingen hos USA’s største olieselskab, ExxonMobil, hvor det lykkedes aktivister fra den lille grønne investeringsfond Engine No. 1 at få valgt to personer ind i Exxons bestyrelse med en dagsorden om at sætte klimaet i centrum. Og sidst, men ikke mindst, stemte 61 procent af aktionærerne til Chevrons generalforsamling for, at Chevron nu skal udarbejde en strategi for markante reduktioner af CO2-udledningerne ved forbrug af selskabets olieprodukter verden over. BAM, BAM, BAM! Rune Lykkeberg har optur. Men i en vis forstand er det for sent. Olien, og ikke mindst alle de andre materialer, vi har skabt ved hjælp af den, har nemlig allerede lejret sig i jordlagene, og dem undersøger geologer lige nu for at fastslå, om de faktisk mener, at man kan tale om, at vi befinder os i den antropocæne tidsalder. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen. Mikkel Vuorela fortæller om det arbejde. Og så skal vi tale om coronatest. For vi bruger dem alle sammen, men virker de? Altså på den helt store skala? Bo Elkjær har talt med en række eksperter, og de er uenige.