Klovn-æraen er slut, men det er drømmen om en grøn skattereform ikke
Radio Information - Podcast tekijän mukaan Dagbladet Information - Perjantaisin
Så er der allersidste lystige hug – eller var det resignerende suk – fra Casper og Frank. I denne uge var der premiere på det afsluttende kapitel i fortællingen om de to venner og deres konstante bestræbelser på at leve op til egne idealer. Og stensikre fiaskoer. Lone Nikolajsen har set Klovn – The Final. Og så ringer jeg til Des Moines – hovedstaden i den midtvestlige amerikanske delstat Iowa. Der spurter vores USA-korrespondent Martin Burcharth nemlig rundt og taler med vælgere før det afgørende demokratiske partivalg på mandag – det valg, der historisk set har været en god indikator for, hvem der bliver partiets præsidentkandidat. Men hvordan foregår sådan et valg egentlig? Rune Lykkeberg er her til den sidste optur, før også han drager til USA. Denne gang skal der kastes kærlighed over det faktum, at samtlige af de økonomer, som vi har fået i tale, er enige om, at der er behov for en grøn skattereform. Optur er det også, at vi har fået en ny podcast! Den grønne løsning hedder den. De to kræfter bag, Louise Drivsholm og Martin Bahn kigger forbi og gør uhæmmet reklame.