Podcast: Overgreb i ungdomspartierne, sort landbrugsstøtte og kedelig valgspurt i USA

Radio Information - Podcast tekijän mukaan Dagbladet Information - Perjantaisin

Der er rimelig stor statistisk sandsynlighed for, at en fremtidig minister var blandt de ti unge mænd, der deltog i en chattråd under et hovedbestyrelsesmøde i DSU, som blandt andet rummede kommentarer om kvinderne på talerstolen såsom: »Kvinder skal have pik, tæsk og kartofler. Og er der bøvl med dem, kan de undvære kartoflerne.« I TV2’s dokumentar Partiernes skjulte overgrebfortæller ni kvinder om deres oplevelser med chikane og overgreb i ungdomspartierne. Debatredaktør Gry Inger Reiter har set den og kommer i studiet. Europakorrespondent Christian Bennike er igennem fra Bruxelles. Onsdag blev der nemlig enighed om en reform af det europæiske landbrugstøttesystem, en reform, der gerne skulle skubbe europæisk landbrug i en mindre klimabelastende retning. Det skete ikke, vurderer han. Men hvad skal så til? Rune Lykkeberg er her og har en optur over, at den amerikanske valgkamp er så gabende kedelig. For det ville den jo ikke være, hvis Trump havde haft det ekstra gear, som vi frygtede. (Debatten natten til fredag bekræftede det). Og så er vi nået til tredje afsnit i vores serie om samtidskunsten. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen fortæller denne gang om den strømning, der tager udgangspunkt i det visuelle bombardement af billeder i reklamer og populærkultur, der præger vores tid.

Visit the podcast's native language site