Rune Lykkebergs nye bog, guide til CPH:DOX og en migrants rejse fra voksen til barn

Radio Information - Podcast tekijän mukaan Dagbladet Information - Perjantaisin

Det er ikke længere øst mod vest. Det er Vesten mod Vesten. I sin nye bog, Vesten mod Vesten, gennemgår chefredaktør Rune Lykkeberg udviklingen de seneste år, som i en række lande i den vestlige del af verden har været præget af politiske kriser. Fra protestvalg til populisme over stigende polarisering til faldende opbakning til den politiske midte. Spørgsmålet er: Hvad er årsagen til kriserne? En del af svaret er den stigende økonomiske ulighed. Noget andet er er den stigende forskel på land og by og den øgede indvandring. Men i bogen peger Lykkeberg på en overset årsag: De stigende forventninger. Til vores politikere og til, hvad det politiske system kan levere til borgerne. Filmredaktør Christian Monggaard fortæller om dokumentarfilmfestivalen CPH:DOXog den stigende opmærksomhed omkring og anerkendelse af formatet. Som han siger: »Virkelig har fået en renæssance«. Og så er der både Pamela Anderson og Watergate på årets program. Journalist Natalie Yahya Rosendahl fortæller om andet kapitel i sin serie om den afrikanske migrant Kisma Barrie. Hun mødte Barrie på den nordligste spids af Afrika i efteråret og skrev dengang første afsnit i serien. På det tidspunkt fortalte Barrie, at han var 22 år. Nu har hun mødt ham i Frankrig, hvor han søger asyl og derfor ikke længere er 22. »Her i Frankrig er jeg 15 år gammel«, siger Barrie. Hør Barries historieog om de franske myndigheders forsøg på at aldersbestemme flygtninge- og migranter.

Visit the podcast's native language site