EPISODE 28 - Fra diskusprolaps og rygsmerter gennem 20 år til en halv Ironman

Smerteuniverset - Podcast tekijän mukaan Smertevidenskab.dk - Maanantaisin

Kategoriat:

Forestil dig at have så ondt i ryggen og med så intens udstråling i benene, at du mest af alt bare har lyst til at skære kroppen af fra navlen og nedefter. Gennem 20 år har Palle haft rygsmerter on and off, men efterhånden blev de fremtrædende og konstante. Selvom Palle har været gennem et hav af undersøgelser og behandlinger, var der ikke rigtig noget, der virkede. Palle fik konstateret diskusprolaps, men valgte ikke at blive opereret. I stedet opsøgte han behandling hos Smertevidenskab, som gav ham troen på, at han kunne blive sig selv igen. Du har sikkert hørt om eller selv fået diagnosen diskusprolaps og ligesom Palle tænkt, at det er ekstremt farligt, og at man skal passe meget på og skåne ryggen mod belastning. Men er det nu også rigtigt? Forholder det sig sådan at ved at undgå belastning af ryggen, så bliver den stærk og robust? I denne episode kan du høre, hvordan Palle genvandt tilliden til sin krop og evnen til at dyrke idræt på højt niveau igen, som er blevet kronet flere gange med halve Ironmans - ja i flertal. Næsten alle behandlinger har en eller anden “nu og her” effekt. Desværre er det ikke altid, at den kan mærkes på den lange bane. Vi interviewede i 2017 Palle, som fortæller om den effekt, han oplevede, af behandlingen, han modtog tilbage i 2014. Derudover har vi igen lavet et kort interview for at høre Palle, hvordan han har det i dag start november 2021, så du kan få et indtryk af, hvor lang behandlingseffekten nogle gange kan være. Hovedpunkter Sammenhængen med diskusprolaps og rygsmerter Kan man behandle kroniske rygsmerter? Heler en diskusprolaps? Forskellen på effekten af operation og konservativ behandling til personer med diskusprolaps. Kan man være smertefri, når man har en diskusprolaps? God fornøjelse Relevant forskning Risikofaktorer ved brug af opioider Chou R, el al. The effectiveness and risks of long-term opioid therapy for chronic pain: a systematic review for a National Institutes of Health Pathways to Prevention Workshop. Ann Intern Med. 2015   Diskusprolaps og sammenhæng med smerter efter et år el Barzouhi A, et al. Leiden-The Hague Spine Intervention Prognostic Study Group. Magnetic resonance imaging in follow-up assessment of sciatica. N Engl J Med. 2013   Diskusprolaps og diskus udbulninger uden smerter Brinjikji W, et al.. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. AJNR Am J Neuroradiol. 2015   Hvilke faktorer har en sammenhæng med om man får diskusprolaps: Tvillingestudie Battié MC, Videman T, Kaprio J, Gibbons LE, Gill K, Manninen H, Saarela J, Peltonen L. The Twin Spine Study: contributions to a changing view of disc degeneration. Spine J. 2009

Visit the podcast's native language site