EPISODE 49 - Hvorfor gør det ondt? - 3 forskellige årsager til at du mærker smerter
Smerteuniverset - Podcast tekijän mukaan Smertevidenskab.dk - Maanantaisin
Kategoriat:
Har du smerter, stiller du dig selv spørgsmålet “hvorfor gør det ondt?” – og det svar, du kommer frem til, afgør, hvordan du håndterer dine smerter, og hvilken behandling du vælger. Der hersker megen forvirring og misforståelser omkring smerter, især kroniske smerter. De fleste har en forståelse af, at smerter er et resultat af en skade, og ved ikke, at der er andre mekanismer, som kan være årsagen. Dette har medført, at langt de fleste behandlinger i dag fokuserer på at finde skaden eller fejlen i den smertefulde kropsdel. I denne artikel vil du lære, hvad formålet er med, at vi kan mærke smerter, og hvorfor smerter er mere komplekse, end de fleste ved. Du bliver taget i hånden og får forklaret, hvad forskellen er på akutte og kroniske smerter, hvad der forstås med specifikke og uspecifikke smerter, og vi gennemgår de tre primære mekanismer, der kan være årsag til dine smerter. Du får også gennemgået, hvordan mange forskellige faktorer kan bidrage til dine smerter, og hvorfor de forandringer, som findes inde i kroppen, ikke altid har noget med dine smerter at gøre. Denne episode er en oplæst version af vores artikel: Hvorfor gør det ondt? På vores hjemmeside kan du finde referencer, samt se sjove billeder og videoer som relaterer sig til indholdet i artiklen. Speaker: Christopher Franck, fysioterapeut. ___________________________________________________ Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]